Das 1x1 des Ruderns

1x1 inden for roning

Ridesport har en lang tradition. Tidligere brugte man de forskellige rodeteknikker til at krydse vandløb eller tilbagelægge længere stræk på floder. I dag har roddemærket herhjemme kun en reel betydning inden for fritidsområdet. Hvis man gerne vil være særligt hurtig og måske endda måle sig ved konkurrencer, kan man vælge roddemærket.

Rodning er nem at lære og aktiverer mange muskelgrupper på samme tid. Undersøgelser foretaget af sygekasserne har vist, at rodning er en af de mest uskadelige sportsgrene overhovedet – samtidig er de positive effekter på musklerne og kredsløbet uomtvistelige.

Med en roddemaskine til hjemmet kan du udvikle din passion for rodning og få ordentligt sved på panden i dine egne fire vægge. Herunder forklarer vi rodningens grundregler og fortæller dig, hvad der virkelig betyder for din træning.

1. Hvilke muskler bliver brugt ved rodning?

Som allerede antydet, er træningen på roddemaskinen helkropsorienteret og træner op til 85 % af alle muskler i din krop. Her bliver alle hovedmuskler og mange andre muskelgrupper aktiveret: 

  • Skuldermuskler
  • Overarmsmuskler (biceps & triceps)
  • Fingermuskler (fingerbøjere)
  • Rygmuskler (lats)
  • Mavemuskler
  • Ballemusklere
  • Lårmuskler 
  • Knæmuskler (knæbøjere) 
  • Lægmuskler
  • Fodmuskler (længde- og tværhvælv) 

 

Fordi så mange muskler aktiveres samtidig ved rodning, er kalorieforbrændingen også ret høj. Afhængigt af din tilgang og træningsintensitet kan du opnå mellem 400 og 800 kcal i timen.

Derudover er træningen på roddemaskinen meget skånsom for leddene, da du i det ideelle tilfælde udfører meget jævne bevægelser. Der er ingen pludselige stød eller retningsskift, som kan belaste dine led med enorme kræfter. 

2. De vigtigste nøgletal for rodetræning

Der er grundlæggende tre mål, du kan forfølge med rodetræning: 

  • Forbedre udholdenheden
  • Opbyg muskler
  • Tab vægt

 

Afhængigt af, hvilket mål du vil opnå, skal du justere forskellige parametre i din træning. Hvis man f.eks. vil opbygge styrke, skal man træne med højere belastning, mens din udholdenhed primært gavner af højfrekvent træning.

Ved træning på roddemaskinen er der nogle nøgletal, du bør kende. De vigtigste parametre til at styre din træning er: 

  • Træningstid
  • Tagfrekvens
  • Modstand
  • Samlet antal tag (distance)
  • Hjertefrekvens (puls) 

 

Træningstiden er især relevant for personer, der ønsker at tabe sig ved at bruge roningmaskinen. Først efter cirka 20-30 minutter kommer fedtforbrændingen for alvor i gang. Derfor bør man indlægge mindst 40 minutters træning ved moderat intensitet til en fedtforbrændingsøvelse.

Endnu et kriterium er tagfrekvensen. Den angiver, hvor mange tag du tager i minuttet. Begyndere tager cirka 20-30 tag i minuttet. Det afhænger dog naturligvis også meget af den indstillede modstand.

Modstanden på roningmaskiner skabes via et mekanisk eller elektrisk system. Jo højere modstanden er, desto mere kraft skal der bruges for at udføre roningstagen.

Det samlede antal tag angiver, hvor mange roningstag du indtil videre har udført i din aktuelle træningssession. Nogle maskiner angiver også en omtrentlig tilbagelagt distance.

Til målrettet træning er hjertefrekvensen (altså pulsslagene i minuttet) også vigtig. Hvis du ønsker at træne din grundlæggende udholdenhed, bør du sigte efter cirka 60 % af din maksimale hjertefrekvens. Til intensiv cardio-træning er det nødvendigt at træne ved cirka 80 % af den maksimale hjertefrekvens.

Tip: Den maksimale hjertefrekvens kan beregnes omtrent ved hjælp af formlen “220 minus alder”. En 35-årig mand har altså en maksimal puls på cirka 185 slag i minuttet.

3. Den rigtige teknik til optimale resultater

Som ved enhver sportsgren gælder det, at forkert udførelse kan føre til skader. Heldødigvis er træning på roningmaskinen meget intuitiv, så de fleste personer automatisk indtager den rigtige eller en problemfri position.

Der er dog altid et par fejl, der kan opstå under træning på roningmaskinen. Derfor forklarer vi dig nu de vigtigste grundprincipper for roningsteknik: 

  • Hold øje med en oprejst holdning, og bøj aldrig ryggen for meget frem eller tilbage. Det kan du støtte ved at finde et fast punkt på en væg i hovedhøjde.
  • Du kan som udgangspunkt gribe håndtagene fra toppen eller bunden – alt efter, om du ønsker at træne triceps eller biceps. Hold dog øje med, at dine hænder ikke knækker. Greb fra toppen er uden tvivl bedst til begyndere.
  • Derudover bør din hofter og knæ danne en linje. Det betyder, at dine knæ ikke må tippe udad eller indad. Ellers opstår der hurtigt skævbelastning.
  • Før du bøjer benene, bør du først bevæge armene fremad. Ellers støder kropsdelene sammen under træningen, og det er ikke muligt at træne i en rund bevægelse. 
  • Du skal være omhyggelig med at sikre, at sædet er indstillet korrekt, og at fodstropperne er strammet. Så glider du ikke af, og alt forbliver sikkert. 

Bevægelsen på roningmaskinen kan opdeles i to faser: restitutionsfasen og trækfasen. I restitutionsfasen trækker du vejret ind, og i trækfasen puster du ud. De enkelte trin foregår som følger: 

  • Træningen starter i restitutionsfasen. Her er sædet bagest, benene strakt, armene trukket ind, og overkroppen skal være let lænet tilbage.
  • Nu fører du armene frem og læner samtidig overkroppen let frem. Derefter trækkes benene ind, og sædet glider automatisk frem.
  • Nu begynder trækfasen ved, at du strækker benene ud og derefter læner overkroppen tilbage igen. Til sidst trækker du armene ind og er tilbage i udgangspositionen. 

4. Hvordan træner jeg rigtigt på roningmaskinen?

Roningmaskinen er et meget alsidigt træningsredskab, der kan bruges til forskellige formål. Det er også muligt at træne flere gange om ugen på roningmaskinen, da kroppen belastes jævnt. Du bør dog holde mindst én dags pause mellem træningspassene.

Vigtigt! Lyt til din krop. Selvom træning på roningmaskinen som udgangspunkt ikke indebærer en stor risiko for skader, kan overbelastning ikke udelukkes. Afbryd hellere et træningspas og prøv igen efter 1-2 dage, hvis du en gang ikke har det godt.

Før selve træningen bør du lave en let opvarmning. Sæt dig på roningmaskinen og start med lette tag ved lav intensitet. Efter cirka 5 minutter er du klar til dit program. Du bør også ro i et par minutter ved lav intensitet efter træningen for at normalisere pulsen igen. Denne fase kaldes nedkøling.

Ud fra den følgende tabel kan du se, hvordan du skal styre din træning for at opnå bestemte træningsmål: 

Træningsmål Træningsstyring  Særlige forhold
Grundlæggende udholdenhed 30-40 minutter pr. pas 
20-25 tag / minut 
lav intensitet 
60-65% af maksimalpuls 
2-3 pas om ugen 
Hold øje med, at du ikke bliver for forpustet under træningen.
Det er et godt tegn, hvis du stadig kan tale med nogen under træningen. 
Højtydende udholdenhed 40-60 minutter pr. pas 
20-30 tag / minut 
moderat intensitet 
70-80% af maksimalpuls 
2-3 pas om ugen 
Ved denne cardio-træning presser du dig selv til din personlige belastningsgrænse.
Kun på den måde opnår træningen den ønskede effekt. 
Du kan variere intensiteten under træningen for at holde ud længere.
Faserne med højeste intensitet er dog meget vigtige. 
Vægttab  40-60 minutter pr. enhed 
20-23 slag / minut 
lav intensitet 
55-60% af maxpulsen 
2-3 enheder pr. uge 
Jo længere du træner, desto hurtigere taber du dig.
Intensiteten er ikke så afgørende.
Det vigtige er, at du træner i mindst 40 minutter. 
Opbyg styrke  5-10 minutter pr. enhed 
15-20 slag / minut 
høj intensitet 
70-80% af maxpulsen 
2-3 enheder pr. uge 
Vælg en intensitet, der trætter dine muskler helt efter ca. 5-10 minutter.
Efter en pause kan du derefter lave endnu et sæt. 
Du bør dog ikke lave en udholdenhedstræning efter styrketræningen.
Fordi det mindsker effekten af styrketræningen. 

 

Tip: Hvis du ønsker endnu mere præcise instruktioner til din træning, finder du her vores særligt udarbejdede træningsplaner, som du kan bruge til at nå dine mål. 

5. Hvilken roermaskine passer til mig?

Der findes forskellige typer roermaskiner, som du kan bruge derhjemme. Hos SportPlus finder du en af hver type, så du kan købe den model, du foretrækker. Hvis du vil sammenligne vores roermaskiner på et øjeblik, kan du finde alle oplysningerne direkte på vores sammenligningsside . Følgende typer skal du skelne imellem: 

  • Magnetbremsesystem
  • Luftmodstand
  • Vandmodstand

Roermaskiner med magnetbremsesystem giver mulighed for at justere modstanden med en drejeknap eller via en træningscomputer. De sidste maskiner kaldes også roerergometre, da modstanden helt præcist kan indstilles elektronisk, og de som regel har forskellige træningsprogrammer til rådighed.

Som begynder kan vi anbefale vores bestseller – SportPlus roermaskine SP-MR-008 – som fås i sort eller hvid. Det er en kompakt, sammenklappelig maskine, der passer ind overalt, og som giver den perfekte start på roersporten. 

 

Luftmodstanden giver en lidt mere realistisk roefølelse og kan ligeledes bruges til træning med forskellige intensiteter. Hvert træk er meget flydende og giver alle, der også deltager i konkurrencer, mulighed for at træne under realistiske forhold.

 

Realismen overgås kun af roermaskiner med vandmodstand. Her føles det virkelig, som om man er ude og trækker sine årer gennem vandet. Modstanden afhænger her af den anvendte kraft.

I øvrigt: Et fremragende supplement er også SportPlus brystbælte. Så kan du analysere og styre din træning endnu mere præcist.

6. Ernæringstips til fritid & konkurrence

Hvis du vil træne intenst i roning, skal du give din krop det nødvendige "brændstof". Især kulhydrater er en vigtig energikilde.

Du bør helst ikke ro på tom mave, selvom dit mål er vægttab. Årsagen er, at kroppen har svært ved at udvinde energi fra fedtceller. Ved en træning på tom mave vil din krop køre på lavt blus og slet ikke komme ordentligt i gang. Hvis du alligevel vil ro uden at have spist først, skal du sætte tempoet ned. Så vil din krop trække på dine reserver.

Hvis du også ønsker at opbygge muskler ved roning, bør du indtage noget proteinholdigt efter træningen. Det kan du styre gennem bestemte fødevarer, eller du kan drikke en proteinshake, der giver dig alt det, dine muskler har brug for for at vokse.

For at du ikke bliver tørstig under roning, bør du indtage rigeligt med væske forinden. En liter vand er altid en god idé. På den måde opretholdes dine kropsfunktioner, og du kan yde dit bedste under træningen.

7. Tjekliste til roning: Dette udstyr hjælper dig!

Du behøver som udgangspunkt ikke noget særligt udstyr for at ro derhjemme. På søen er sagen en anden. Der skal du bruge vejrbestandigt tøj og bør bære redningsvest – for en krampe på vandet kan have alvorlige konsekvenser.

Ved roning inden for hjemmets fire vægge med en SportPlus romaskine er det dog noget lettere. Vi vil anbefale følgende ting for at være bedst muligt udstyret:

  • behageligt sportstøj: Tag noget tøj på, der er kort, så det ikke kan sidde fast i romaskinen, og som heller ikke er for varmt. Ved indendørs roning er der ingen vind, der blæser sveden væk. Derfor bør du vælge funktionstøj.
  • sportssko: Du bør ikke sætte dig op på romaskinen i dine almindelige sko. De er hverken godt ventilerede, og du kan heller ikke sikre et stabilt fodfæste med dem. Vælg i stedet løbesko eller lignende sportssko.
  • aktivitetstracker: Vores SportPlus aktivitetstracker måler talrige data omkring din træning og kan være meget nyttig, når du skal evaluere din træning til sidst. Den praktiske enhed følger dig hele dagen.
  • pulsbælte: Hvis du vil måle din puls så præcist som muligt, anbefales brugen af et pulsbælte. Denne enhed kan bæres komfortabelt og giver nøjagtige resultater.
Fitness Produktberatung Rudern

← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Efterlad en kommentar

5 tips, 5 grunde eller 5 idéer

RSS
Das 21‑Tage‑Programm: So baust du eine Sportroutine auf (4/4)
Gesundheit Motivation Trainingsmethoden vorsätze

21-dages programmet: Sådan opbygger du en træningsrutine (4/4)

En træningsrutine opstår ikke gennem motivation, men gennem gentagelse Vaner er mere stabile end viljestyrke Små, regelmæssige enheder er afgørende 21-dages programmet satser på systemtænkning...

Læs mere
Wenig Zeit für Sport? So integrierst du Bewegung in einen stressigen Alltag (3/4)
Gesundheit Motivation Trainingsmethoden vorsätze

Lidt tid til sport? Sådan integrerer du bevægelse i en travl hverdag (3/4)

Mange mennesker har lidt tid til sport, selvom de gerne vil være aktive Tidsmangel er ofte et opfattelsesproblem og ikke kun et rent tidsproblem Sport...

Læs mere